Om Femmøller
Femmøller ligger i en dyb dalslugt gennemskåret af Mølleå. Det betragtelige fald og den store vandrighed har givet nogle enestående muligheder for mølledrift. Der er mere tale om et landindustrielt anlæg end en egentlig landsby. Af de oprindelige fem møller er de fire fortsat eksisterende. Kerris Mølle er den mest autentiske og helstøbte. Den fine bindingsværksgård er opført i 1822.
Landskabet
En nordlig og en østlig bue af israndsbakker bestående af smeltevandssand og grus løber sammen og danner Mols Bjerge. Imellem de to buer ligger et langstrakt SV-NØ gående dalsystem, formet af smeltevandet ved sidste istids afslutning. Et lille appendiks på dette dalsystem går mod SØ og fremstår ved Femmøller som en dyb dalslugt gennemskåret af den vandrige å Mølleåen.
Mølleåen, de mange mindre vandløb og kilder i skrænterne og det betragtelige fald i terrænet fra Basballe og ned mod Ebeltoft Vig, gav her nogle ret enestående muligheder for at etablere vandmølledrift. Hvor der var mange eller kraftige kildevæld i dalsiderne kunne vandmøllerne ligge tæt. Kildevældene gav også en stabil vandforsyning året rundt en vandforsyning, der ikke var påvirket af vinterfrost eller sommertørke. Hvor der var tale om store fald i forbindelse med kildevæld, havde møllehjulene ofte en ekstra stor diameter og fungerede som overfalds- eller gravitetshjul. Ældre billeder af vandhjulet på Skovmøllen kunne godt indikere, at der var tale om kildemøller i Femmøller
Historien
Navnet Femmøller vinder først indpas omkring 1790. Før den tid hed stedet Essendrup. På det tidspunkt er der angiveligt kun 4 fungerende møller tilbage ved Mølleåen da Ravns Mølle var brændt allerede i 1688. Det forhold, at der faktisk havde ligget 5 møller side om side ned gennem slugten var åbenbart så speciel en situation at stedet måtte navngives efter det.
De 4 af møllerne, Overmølle, Ravns Mølle, Kjerris Mølle og Glads Mølle lå i Essendrup Marks ejerlav i Agri Sogn, mens den sidste og nederste mølle, Skovmøllen, lå i Dråby Sogn.
I Den Store Matrikel 1688 omtales Grave Mølle, Ørnbjerg Mølle og Skovmølle i Dråby Sogn samt Overmølle og Bruns Mølle (Kjerris Mølle) i Agri Sogn. Glads Mølle nævnes ikke. Overmølle og Bruns Mølle har kun ubetydelige jordtilliggende, og det typiske var da også, at møller lå på landsbyens fællesjord og var uden landbrugsrettigheder.
Essendrup ejerlav var ikke noget landsbyejerlav, da der kun var én gård foruden de 4 møller. Man ved lidt om gården, bl.a. at dens jordtilliggende var på 122,4 tdr. ld. Derimod ved man ikke meget om, hvordan møllerne blev drevet og hvordan økonomien var.
Formodentlig har møllerne i Femmøller været kornmøller, og det typiske var, at omegnens gårde havde møllepligt til en bestemt mølle, men sådan var det ikke hér. Man ved også, at Overmølle havde vand til at male 5-6 timer hver anden dag, mens Kjerris Mølle nedenfor havde vand til at male det samme antal timer hver dag. Glads mølle kunne kun male korn om dagen, fordi man opsamlede vand i mølledammen i løbet af natten.
AAf udskiftningskortene at dømme ligger Femmøller lidt hengemt inde i ”bjergene”. Der er mindre veje til Basballe, Strandkær og Lyngsbækgård og selvfølgelig vejforbindelse til Ebeltoft. Men først i midten af 1800-tallet bliver der ført en hovedvej (Molsvej) gennem Femmøller. Den nye vej følger terrænet og går ned gennem dalslugten tæt på Kjerris Mølle, Glads Mølle og Skovmøllen, der alle kommer til at ligge klos op ad hovedvejen. Vandføringen fra mølle til mølle sikres gennem vejunderføringer på tre centrale steder ved henholdsvis Kjerris Mølle, Glads Mølle og Skovmøllen. Systemet med vandløb og kanaler er fremdeles intakt.
Siden midten af forrige århundrede er der kommet en del mindre byhuse til i Femmøller, først langs Stenhøjevej mellem Overmølle og Molsvej og senere op ad skråningerne oven for Molsvej. I 1909 blev der opført et stort badehotel i Femmøller. Badehotellet var udtryk for en tidlig turisme i Ebeltoftområdet. At badehotellet ligger i betragtelig afstand fra den nærmeste badestrand viser, at målet for den tidlige turisme i nok så høj grad var naturoplevelserne i Mols Bjerge som badelivet ved stranden. Områdets måske mest kendte og elskede vandretur ad Den italienske sti mellem hotellet og Strandkjær erindrer om den tid.
Ved Overmølle er mølledammen, stemmeværket og møllehuset bevaret med Mølleåens underløb under møllehuset og videre forløb gennem den stensatte kanal langs med Stenhøjevej som en karakteristisk detalje. Stuehuset er fra sidste halvdel af forrige århundrede.
Kerris Mølle er det mest autentiske og helstøbte af mølleanlæggene. Møllegården med udlænger er opført i 1822. Med dets stråtægte tage og autentiske bindingsværk fremstår Kerris Mølle som et sjældent fint eksempel på et velkonsolideret mølleri som det har taget sig ud i tiden omkring udskiftningen. Såvel mølledam som kanaler er bevaret og mølleriet er faktisk fuldt funktionsdygtigt som det står i dag.
Glads Mølle fremstår lidt forsømt men ellers intakt og som et fint homogent bygningskompleks. Såvel møllehus som mølledam er bevaret, mens selve mølleriet ikke findes mere. Som ved Kerris Mølle er bygningerne opført i bindingsværk.
Skovmøllen adskiller sig fra de øvrige møller bl.a. ved at have fungeret som stampemølle og savværk gennem en længere periode i forrige århundrede. Savværket, der oprindelig er bragt hertil fra Rønde er funktionsdygtigt, men meget sjældent i brug. Det drives i dag af en el-motor. Møllehuset, der i dag rummer et mindre spisested, stammer oprindelig fra 1700-tallet men fremstår stærkt ombygget.